Logo_Ecomaxx_RGB

August Kroon på Superbike

En historie fra August Kroon #36
Så kom dagen hvor DM medaljerne skulle uddeles🇩🇰🏅
Min T-shirt lugter stadig af champagne fra podie ceremonien, men desværre var det ikke mig den blev poppet for.
Jeg måtte nøjes med en 2. Plads i dette års Danmarksmesterskab.
-Dagen i går var sådan set god. Jeg havde en god fornemmelse med raceren i kvalifikationen, og de justeringer Finn Villadsen havde lavet siden sidste weekend gav virkelig pote. Han skal have en stor tak for alt den hjælp han har givet gennem hele sæsonen.
Løb 1: Starten gik og jeg kom afsted som 2’er. Igen skulle omgangskørere ende med at have en stor indflydelse på løbet og jeg måtte nøjes med en 2. Plads. Dermed skulle det gå meget galt for Asbjørn hvis ikke han skulle ende med den samlede sejr i dag.
Det gjorde det ikke.
Han kørte et helt stabilt løb i dag, hvor jeg til gengæld floppede starten og vi derefter lå 3 kørere og kæmpede om 2. Pladsen.
Grundet et træls styrt blev løbet stoppet før tid, og dermed faldt afgørelsen. Jeg fik en 3. Plads i dagens løb, og en samlet 2. Plads i DM.
Det var ærligt talt ikke det jeg havde sat næsen op efter, og dermed er skuffelsen også til at tage at føle på lige nu.
Der er dog ikke andet at gøre end at se fremad. På onsdag går turen til Sverige hvor der fredag og lørdag skal køres finale i Pro Superbike mesterskabet. Så må jeg se om det ikke kan blive til lidt oprejsning ovenpå denne weekends skuffende resultat.
Til slut skal der lyde en kæmpe tak til dem der har gjort det muligt for mig at kunne kæmpe med om det danske mesterskab.